Det “tre-lagede” pengesystem

Selvom Danmark ikke er med i Eurozonen, lægger den danske pengepolitik sig tæt op ad den europæiske. Det europæiske monetære samarbejde og de integrerede finansielle markeder gør, at den Europæiske Centralbanks (ECB) pengepolitik påvirker samfundsøkonomien i Danmark. Danmark indgår således i et “trelaget” pengesystem bestående af private banker, Nationalbanken og ECB, hvor der skabes nye penge som bankindeståender i hvert af de tre lag.

I dette projekt, som har modtaget støtte fra af Europanævnet, har vi undersøgt dette “trelagede” pengesystems indflydelse på de tre områder: boligmarkedet, økonomisk ulighed og klimakrisen.

Herunder finder du alt materialet fra projektet samlet ét sted.

Explainers

Klima

Bolig

Ulighed

Infografikker

Klima

Verden står midt i en klimakrise, og der er akut behov for en gennemgribende grøn omstilling. Hvad er centralbankernes rolle, og hvordan forholder de sig til det?

Der snakkes mere og mere om “klimarisiko” i den finansielle verden. Og det kan jo lyde som om den finansielle sektor er begyndt at tage sin rolle i klimakrisen alvorligt. Men både den Europæiske Centralbank (ECB) og Danmarks Nationalbank forholder sig primært til klimakrisen som en trussel mod kortsigtet finansiel stabilitet. “Klimarisiko” betyder altså ikke investeringernes risiko for at bidrage til klimaforandringer, men den risiko klimaet udgør for investeringernes profitabilitet.

Derfor er der heller ikke nogen restriktioner på, om ECB opkøber klimaskadelige aktiver gennem deres opkøbsprogrammer. I stedet bliver de opkøbt ud fra et princip om markedsneutralitet, hvilket resulterer i at opkøbsprogrammerne primært køber obligationer fra eurozonens største og mest rentable virksomheder. Det inkluderer en lang række fossile energiselskaber såsom Shell og Total. Under deres coronaopkøbsprogrammer (PEPP) har ECB købt fossile virksomhedsobligationer for over 15 milliarder euro, og har på den måde pumpet nyudstedte penge direkte i kul, gas og olie.

En del af ECBs egen forklaring er, at deres primære mandat (dvs. deres formål) er at sikre prisstabilitet, sådan at inflationen i eurozonen altid ligger omkring 2%. Det er altså dét mål, der afgør, hvilken pengepolitik de fører. Men ECB har også et sekundært mandat til at støtte den bredere økonomiske politik fastsat af EU. Dette mandat kunne i princippet bruges til at føre en pengepolitik til gavn for den grønne omstilling, men ECB fortsætter altså med at smide penge i den fossile økonomi.

Danmarks Nationalbank udgav sidste år en rapport, hvor de diskuterer centralbankers muligheder for at bruge pengepolitiske værktøjer progressivt ift. klimakrisen. De konkluderer dog, at de hverken mener det er eller bør være deres mandat. De lægger sig dermed tæt op ad ECB.

Ulighed

Den økonomiske ulighed er steget drastisk i Danmark de sidste mange år, og Den Europæiske Centralbank (ECB) har en finger med i spillet.

For selvom Danmark ikke er en del af Eurozonen, og ECB derfor ikke har direkte indflydelse på Nationalbankens pengepolitik, så påvirker ECBs pengepolitik Danmarks økonomi -- blandt andet ved at bidrage til stigningen i kapitalindkomster, som fordeler sig meget ulige blandt befolkningen.

Siden 2012 har ECB gennem dens opkøbsprogrammer (kvantitative lempelser/quantitative easing, QE), produceret mere end 3.000 milliarder nye euro-centralbankpenge. Centralbankpenge er en anden type penge, end dem du og jeg bruger. Det har bl.a. den konsekvens, at ECB kun kan bruge centralbankpengene til at købe noget af banker ‒ og derfor bruges de primært til at opkøbe obligationer og andre værdipapirer. Dermed stiger efterspørgslen på værdipapirer og priserne presses i vejret.

En anden måde ECBs pengepolitik bidrager til prisstigningerne på værdipapirer er den negative indlånsrente. Når ECB sætter en negativ indlånsrente, så betyder det, at banker betaler for at have centralbankpenge stående på deres konti i ECB. Det har fået bankerne til også at sætte negative renter på almindelige menneskers konti i bankerne. Det gør det uattraktivt at have sin opsparing stående i banken, så folk hellere vil investere deres penge i værdipapirer. Pludselig er der altså højere efterspørgsel på værdipapirer, og det presser aktivpriserne op.

Derudover lægger Danmarks Nationalbanks pengepolitik sig ofte tæt op ad den europæiske, på grund af fastkurspolitikken. Når Nationalbanken på samme måde opkøber danske obligationer, så bidrager det også til prisstigninger på danske aktiver.

Når aktivpriserne stiger, stiger kapitalindkomsterne: Det øger formuerne for dem, der ejer værdipapirer ‒ hvilket primært er samfundets rigeste. Dem, der ejer mest har således også fået den største stigning i kapitalindkomst. Og det er altså en del af forklaringen på, hvordan ECBs pengepolitik har bidraget til økonomisk ulighed i Danmark.

Bolig

Boligpriserne er på himmelflugt ‒ og det er ikke fordi, der pludselig er flere, der gerne vil bo i en bolig.

I løbet af 2020 steg boligpriserne med 15.3% på landsplan, hvilket er flere gange højere end EU-gennemsnittet på 6.1%. En del af forklaringen kan findes i Den Europæiske Centralbanks (ECB) pengepolitik, selvom Danmark ikke er med i eurozonen.

ECB har først og fremmest påvirket det danske boligmarked gennem de to pengepolitiske værktøjer QE (quantitative easing, eller på dansk: kvantitative lempelser) og negative renter. Det øger nemlig aktivpriserne (se vores tema om ulighed), og da fast ejendom også er et aktiv, så stiger boligpriserne gennem samme mekanismer.

Nationalbankens primære mandat er den såkaldte fastkurspolitik, der indebærer, at 1 euro altid skal være 7 kroner og 46 øre værd (+/- 2,25%). Det gør, at når ECB udsteder store mængder nye penge, så kan Nationalbanken være nødt til at forsøge at regulere den danske pengemængde tilsvarende. Via pengepolitiske renter forsøger Nationalbanken at presse bankernes udlånsrente ned, hvilket gør det billigere at låne - især til boligkøb. På den måde skaber bankerne i Danmark altså tilsvarende nye penge.

Desuden gør Basel-reguleringen det attraktivt for banker at holde realkreditobligationer, fordi realkredit har den allerlaveste risikovurdering i reguleringen. Den høje efterspørgsel gør renten på realkredit lavere og dermed øges incitamentet til at låne flere penge til boligkøb.

Når boligpriserne stiger så voldsomt, har det store implikationer for uligheden i befolkningen. Der opstår et større økonomisk skel mellem boligejere, der allerede er inde på boligmarkedet og dem, der må leje, fordi de ikke har råd til at købe en bolig. Det rammer især unge førstegangskøbere. Desuden er boligpriserne steget allermest i de store byer, hvilket skaber stor ulighed mellem land og by.

På den måde er ECBs pengepolitik og den finansielle EU-regulering altså med til at øge boligpriserne i Danmark. Og det bidrager til øget ulighed.

Analyser

Vi har skrevet længere artikler om de tre temaer. Læs analyserne, ved at klikke på overskrifterne her:

Den europæiske centralbank kan spille en afgørende rolle i den grønne omstilling – hvis den altså vil

Den europæiske centralbanks pengepolitik fører til stigende ulighed i Danmark

ECB’s pengepolitik påvirker boligprisernes himmelflugt

Foredrag og oplæg

Vi har i forbindelse med projektet afholdt tre arrangementer, med oplæg om de tre temaer. Her har vi haft højt kvalificerede gæster, til at fortælle om den Europæiske Centralbank, Nationalbanken, eurosamarbejdet og pengepolitik ‒ og indflydelsen på klima, ulighed og boligmarkedet. Videooptagelser af arrangementerne kan ses her:

2. juni i Aarhus: Stine Quorning:

14. juni i København: Jesper Jespersen:

18. juni på Folkemødet 2022 i Allinge: Niels Fuglsang og Marcus Mølbak Ingholt:

Eksterne ressourcer og kilder

Her til sidst en liste over nogle af de steder, vi har vores viden fra. Dem kan du bl.a. bruge til at læse videre om temaet, eller finde mere detaljerede tal, m.v. Vi opdaterer listen løbende.

Danmarks Nationalbank: Klimaforandringer og centralbankers rolle

Positive Money Europe: The ECB’s neglected secondary mandate: an inter-institutional solution

Veblen Institute for Economic Reforms og Positive Money Europe:
Aligning Monetary Policy with the EU’s Climate Targets

European Central Bank: How does the ECB's asset purchase programme work?

European Central Bank: Pandemic emergency purchase programme (PEPP)

Danmarks Nationalbank: Anvendelsen af de pengepolitiske instrumenter

Positive Money Europe: Why and how the ECB should go beyond ‘market neutrality’

Danmarks Nationalbank: QE in a quasi-preferred habitat: The case of the Danish pension sector and the ECB asset purchase programme

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Sprækkerne i det danske samfund vokser sig stadig større

Danmarks Nationalbank: Sådan har pensionskasser reageret på ECB’s opkøb

Finans: Presset øges på Nationalbanken for at holde hånden under det danske obligationsmarked

Berlingske: Coronaen lægger nyt pres på ECB: 70ernes inflation eller ny gældskrise?